Kom og få det nyeste overblik, indsigter og netværkskontakter fra jord til hylde i CIRKULÆR BIOØKONOMI:
Vi står midt i verdenshistoriens største ressource-disruption, og i Danmark har vi de bedste betingelser for at dyrke alle fremtidens ressourcer: biomasse til fødevarer, materialer og grøn energi.
Målet med Dansk Bioøkonomi Konference
Formålet med konferencen er at give deltagerne ny viden og netværk til samarbejde om nye bæredygtige produktioner og produkter, hvor styrkede økosystemer og øget biodiversitet er en del af løsningerne. Visionen er, at biomasse fra land og vand dyrkes, høstes og anvendes bæredygtigt i et biobaseret regenerativt samfund. Konferencen skal medvirke til at indløse bioøkonomiens potentiale i Danmark.
Program
Det får du ud af konferencen
- Knowhow fra små og store virksomheder, der har skabt ny forretning med bioøkonomi
- Inspiration fra forskernes nyeste viden om bioøkonomi og bud på de næste realiserbare forretningsmuligheder
- Viden om bæredygtig udvikling
- Nye netværkskontakter på tværs af traditionelle faggrænser – i inspirerende og indbydende rammer
Bemærk at konferencen er over 2 dage
I år kører Dansk Bioøkonomi Konference over 2 dage. Fra frokost den 4. oktober, med netværksmiddag om aftenen og afslutning efter frokost den 5. oktober. På den måde håber vi bedre at kunne samle interessenter fra hele landet og give mere plads til samtaler og networking.
Indhold på konferencen:
Onsdag 4. oktober
Danmark som råstof-land: Hvordan får vi de nye grønne værdikæder i spil? Dansk landbrug har potentiale til at levere råvarer ikke kun til mad; men også til de materielle goder, som vil ikke vil undvære: huse, tøj, rengøringsmidler, personlig pleje og finkemikalier m.v. Men det kræver en målrettet indsats, både at vi opdager at vi er et (potentielt) råstofland og at vi i langt højere grad indtænker både fødevare- og materialeproduktion i udvikling, afgrødevalg og kaskadeudnyttelse. En vigtig sidegevinst vil være, at vi får mulighed for at tage større ansvar for en del af klimaudledningen i scope 3. Dvs. de udledninger der sker via vores køb fra udlandet, men som ikke tæller med når vi i 2050 forhåbentlig går i ”0” i vores nationale klimaregnskab.
Netværksmiddag
Torsdag 5. oktober
Biodiversitet er formiddagens tema. Hvordan vi sikrer, at produktion både gavner biodiversitet og klima? Et vigtigt tema for alle, der arbejder med bæredygtige værdikæder.
Derefter kan der vælges mellem 3 spor
Hvem kommer?
Alle led i værdikæderne er velkomne: Jordbrugere, virksomheder, iværksættere, forskere, investorer, interesseorganisationer, myndigheder og alle andre interesserede inviteres til konferencen, hvor vi har fokus på at skabe konkrete resultater.
Vigtigt for valg af konferencespor den 5. oktober
Når du har valgt en billet-type i menuen til højre, skal du efterfølgende vælge, hvilket spor du gerne vil på. Først vælger du din 1. prioritet og derefter din 2. prioritet. Hvis der ikke er plads til at honorere alle 1. prioriteter på sporene, vil pladserne blive tildelt efter først til mølle-princippet.
Overnatningsmuligheder
Det er også muligt at booke et værelse i et af Engestoftes feriehuse, hvis man er klar til at dele badeværelse: Kontakt Mette Egeskov me@engestofte.dk
Brug for mere information
Hvis du vil vide mere om konferencen, kan du kontakte Mette Jørgensen, programkoordinator hos Guldborgsund Kommune, på mail mej@guldborgsund.dk
UdstillingUnder konferencen vil der være en udstilling om fremtidens fødevarer, materialer, ingredienser og funding m.v. Har du lyst til at udstille på konferencen? Kontakt Mette Jørgensen på mail, mej@guldborgsund.dk
Alt det med småt
Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på
Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læs mere om Innovationskraft
GDPR
Data behandles i overensstemmelse med EU's nye persondataforordning. Vær opmærksom på, at dit navn og din arbejdsplads kommer til at fremgå af en deltagerliste, der bliver formidlet til konferencens øvrige deltagere og arrangører. Ønsker du ikke at figurere på deltagerlisten, bedes du efter tilmelding kontakte Mette Jørgensen, Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund, på mail mej@guldborgsund.dk